Jeresferie / Rejser / Vandreferie Tjekkiet
Tjekkiet – det smukke land i det centrale Europa, byder på utrolig smuk natur og er det land i Europa, som har flest km opmærkede vandreruter. Overalt i Tjekkiet kan man følge de små gule vejskilte og adskillige ruter rundt i landskabet, som gør at man let kan finde vej.
Landet er opdelt i flere regioner, de sydlige som grænser op mod Østrig og Slovakiet, byder på meget kuperet terræn og er knapt så kendt blandt turister. Den nordlige del af landet, grænser op til Tyskland og Polen og det er her i Sudeterlandet, at vi skal på denne 8 dages vandreferie. Turen kan også laves af kortere varighed – kontakt os for et godt tilbud.
Historisk er Sudeterlandet af utrolig vigtig historisk betydning, for forståelsen af moderne Europæisk historie. Det var her, man jævnfør den tjekkiske selvforståelde begik af en historiens største svinestreger. Det er en dybt indgroet del af tjekkisk historie, da Chamberlain i 1938 steg ud af flyet i London og råbte ” Peace in our time”. Med den lille detalje at man for fredens skyld, havde foræret det nordlige Bøhmen(Sudeterlandet) væk til tyskerne. Sudeterlandet var et vigtigt strategisk område for både tjekkerne og tyskerne. Tjekkerne havde barrikederet med mange forsvarsværker det og man havde masser af vigtige naturresourcer og fabrikker i regionen. Det var derfor en vigtig sejr for den tyske krigsmaskine, at få ejerskab over området. Efter krigen var der et stort opgør og mange tyskere blev tvunget ud af regionen.
På denne tur skal vi vandre gennem bjergkæden Krknose og opleve de mange flotte udsigter, naturområder og opleve historiens vingesus. Undervejs kan der afholdes pauser og spises mad, på mange af de forskellige hyggelige bjergrestauranter som ligger i regionen. Man kan også drikke frisk vand, direkte fra nogle af bjergkilderne. På turen kommer I til at opleve byerne Janske Lazne, Pec Pod Snezkou, Spindleruv Mlyn og Harrachov.
Vandreferie Tjekkiet er en god oplevelse og man kommer hjem med en masse oplevelser.
Vi sælger også aktive familieferier til Tjekkiet – læs mere ved at klikke her
Om vinteren sælger vi skiferier til Tjekkiet – læs mere ved at klikke her
Ankomst til hotellet og check in. Overnatning i Janske Lazne. Besøg byens hyggelige centrum, drik vand fra den helbredende kilde på torvet, drik en Espresso på Kolonada eller besøg trætoptårnet i udkanten af byen.
Efter morgenmad er det tid til check ud fra hotellet. Ens bagage transporteres i bil til næste hotel.
Dagens vandretur starter med at man skal “bestige” Cerna Hora – også kaldet det sorte bjerg. Bjerget ligger i 1299 meters højde, Så snart man når toppen er der en storslået udsigt ud over området og dets nærliggende byer. Man kan se til Cerny Dul, Trutnov, Vrchlabi og Janske Lazne. Man kan også se trætoptårnet og helt til Mlade Buky. Der er mulighed for at holde pause på toppen og nyde en forfriskning inden man fortsætter turen mellem bjergtinderne til Pec Pod Snezkou. Pec Pod Snezkou ligger smukt i dalen mellem flere bjergtoppe, bla. Tjekkeist højeste bjerg Snezka. Mange tjekker mener at Pec er landets smukkeste by.
Overnatning på hotel i Pec Pod Snezkou.
Efter morgenmad, er det tid til at bestige Snezka.
Turen starter fra jeres hotel og bringer jer gennem det yderste af Pec Pod Snezkou, hvorfra opstigningen begynder. Den første del af turen går gennem skove og man kan undervejs undre sig over, hvorfor nogle dog tager liften til toppen og går glip af en så flot naturoplevelse. På vejen op kan man gøre et stop på Bouda, hvor man kan nyde frisk mælk fra bjergkøer og spise en klassisk Tjekkisk dessert, alt imens man nyder udsigten og samler kræfter til det sidste stykke.
De sidste 3 km op gør af “skaldede” bjergsider og man kan på vej op af de mange trappetrin, nyde områdets natur.
På toppen kan man besøge Tjekkiets højest beliggende posthus og sende et postkort hjem.
Snezka er et fascinerende bjerg, som samtidig er grænse mellem Polen og Tjekkiet. Man kan derfor nyde både den tjekkiske og polske side, alt imens man gør klar til nedstigningen. På vej ned, kan man gøre stop og tage sig et Øl-spa(skal bestilles på forhånd).
Tilbage i Pec overnattes der på ens hotel, inden man gør klar til morgendagens oplevelser.
Efter morgenmad er det tid til check ud fra hotellet. Ens bagage transporteres i bil til næste hotel.
Turen starter i Pec, hvor dagens vandring påbegyndes.
I dag skal vi gå fra Pec Pod Snezkou til Spindleruv Mlyn. Turen foretages i hyggelige omgivelser, af små snoede bjergstier, hvor man rigtigt kan opleve bjergkædens smukke natur. Spindleruv Mlyn er Tjekkiest mest berømte turistby.
Om vinteren er det et top moderne Alpint skianlæg – resten af året et velbesøgt udflugtsmål for vandrere, Cykelryttere og andre nydere af alskens aktive ferier.
Spindleruv Mlyn er noget helt særligt og byen oser af stemning og liv hele året rundt.
Overnatning i Spindleruv Mlyn. Efter morgenmad køres I med bagage tilbage til jeres bil I Janske Lazne eller fortsætter rejsen.
Efter morgenmad køres I med bagage tilbage til jeres bil I Janske Lazne eller fortsætter rejsen.
Tilkøbspakke:
I dag er det tid til at vandre til en af bjergkædens mest berømte attraktioner.
Bile Labe – den hvide kilde, er hvor Elben udspringer. Elben er en af Europas største floder, som løber 1091 km gennem Tjekkiet op til Dresden og Hamborg, før den løber ud i Nordsøen.
Vandreturen derud går ad små hyggelige bjergstier og man kan undervejs plukke skov- eller blåbær og nyde den smukke Bøhmiske natur.
Tilbage i Spindleruv Mlyn overnattes på hotellet.
Efter morgenmad er det tid til check ud fra hotellet. Ens bagage transporteres i bil til næste hotel.
Dagens vandretur bringer os fra Spindleruv Mlyn til Harrachov, tæt på den polske grænse. Dagen starter med opstigning til Medvedin, som er en af de “berømte bjergtoppe” i Spindleruv Mlyn. Også kendt som “Bjørnens top”. Fra toppen kan man se til Svaty Petr og de andre bjergtoppe i området.
Efter Medvedin fortsætter tuten op til Horni Misecky og videre til Dolni Misecky. Dette er fantastiske naturområder, som er knapt så livlige som Spindleruv Mlyn. Fra Misecky toppene, fortsætter turen forbi Rokytnice Nad Jizerou og herfra videre til Harrachov.
Harrachov er en af Bøhmens hyggelige byer, som også er kendt for skisport og skihop. Byen har mange cafeer, restauranter og byder på liv det meste af året.
Overnatning i Harrachov på hotel.
Dagen er uden program og man kan slappe lidt af, inden man skal begynde hjem- eller vidererejse. Besøg Tjekkiets største vandfald “Mumlava” eller oplev den hyggelige bjergby i ens eget tempo.
I dag er det tid til hjemrejse. Efter morgenmad køres I tilbage til Janske Lazne, hvor turen startede og hvor jeres biler holder parkeret.
Valgfri ankomstdato | 5 dage | 8 dage |
---|---|---|
Pr. voksen v/2 betalende | 3.490,- | 4.490,- |
Børnepris 6-11 år | 2.990,- | 3.490,- |
Børnerabat 0-5 år | 0,- | 0,- |
Tillæg enkeltværelse pr. nat | +300,- | +300,- |
Tillæg:
Alle rejser kan tilpasses, kombineres og skræddersyes efter jeres ønsker med andre hoteller, antal nætter, byer og med fly/tog
De hoteller, der er fremvist her, er blot eksempler på nogle af de muligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Vi har et stort udvalg af indkvarteringsmuligheder – fra budgetvenlige hoteller til luksuriøse ophold. Har du specifikke ønsker til hotel, beliggenhed eller faciliteter, så noter det gerne i din forespørgsel på et uforpligtende rejsetilbud. Jo mere vi ved om dine ønsker, jo bedre kan vi matche dem og skabe den perfekte rejseoplevelse for dig.
Vores nyhedsbrev er en blanding af inspiration og gode tilbud.
Vær den første til at anmelde rejsen
Øv, vi har desværre ikke modtaget anmeldelser, af denne rejse endnu.
Klik på »Skriv en anmeldelse«, for at skrive din egen.