Hjem » Rejser » Togrejse til Prag
Tilbage
Denne rejse har ingen anmeldelser

Togrejse til Prag

Fra 1.415 DKK retur pr. voksen - børn gratis
Om rejsen

Om rejsen

TOGREJSE TIL PRAG

Et væld af oplevelser og minder for livet i vente med en togrejse til Prag, som er hele året rundt en af Europas mest interessante storbyer at besøge. Den tjekkiske hovedstad i Centraleuropa byder, på uendelige oplevelser og har en skønhed, som få byer i verden kan prale med. Kendt for dens farverige barokbygninger, gotiske kirker og gamle by, indbyder Prag til oplevelser for alle.

OPLEVELSER I MASSEVIS

Fra det største oldtids slot i verden Prags borg, byens vidunderlige astronomiske ur, den smukke Sankt Vitus-katedral til Nationalteatret, som står som et kulturelt symbol for byen, er der nok at se og opleve i den tjekkiske hovedstad. At gå på opdagelse på Prags borg som er på UNESCOS verdensarvsliste, er noget helt for sig selv. Med titlen som verdens største middelalderslot med et areal på 70.000m2, og en blanding af arkitektoniske stilarter er det anbefalelsesværdigt at tage en guidet tur rundt. Det er også her at man inde midt i borgkomplekset finder Sankt Vitus katedralen.

KARLSBROEN OG MOLDAU

Med 600 år på bagen, er Karlsbroen Prags mest ikoniske vartegn, og er derfor et must-see på ens Prag liste, med de smukke barok statuer der præger broen som har overlevet alt fra krig til oversvømmelser. Floden Moldau der løber under broen, og gennem hjertet af Prag, og er en af grundene til at byen er helt specielt. Oplev byen fra vandet fra en af de mange bådture og se de mange smukke seværdigheder i mens man nyder en kold tjekkisk øl.

ØL OG HOTDOGS

Det lyder måske ikke som den mest kulinariske oplevelse, men den tjekkiske hovedstad er overlegne hvad angår deres hotdogs; lækre pølser i franske baguettes, som skylles ned med en god tjekkisk øl. For øl-entusiaster er det en oplevelse værd at besøge en af byens stemningsfyldte bryggeri restauranter, hvor man finder et væld af frisktappet øl. Derudover venter der i Prag et stort udvalg af gode restauranter i alle prisklasser.

SHOPPING OG NATTELIV

Man kan ikke komme udenom at Prag også er kendt for deres natteliv, og byens mange barer og natklubber har altid en livlig stemning, og servere gode billige drinks. Derudover er der også rig mulighed for at shoppe blandt byens mange butikker, storcentre og mærkevareforretninger.

Prag er en skøn by at holde storbyferie i med en masse spændende aktiviteter og seværdigheder for alle familiens medlemmer, og byder på oplevelser både kulturelt, historisk og kulinarisk på et højt niveau.

STORBY TOGREJSER

Tag med Togrejse Europa på en togferie til den tjekkiske storby, Prag. Sæt dig tilbage i sædet og nyd den smukke tur gennem Europas landskab, og tilbring den første nat på denne rejse på nattoget. Frisk og veludhvilet ankommer man til centrum næste morgen, klar til at udforske alt hvad Prag har at tilbyde. Kontakt os for mere information om din næste togrejse til Prag, og følg os på Instagram @togrejsereuropa for mere inspiration til din næste togrejse. Eller gå på opdagelse i vores andre storby togrejser som blandt andet går til Milano eller Paris.

Kort

Kort

Hoteller

Hoteller

Botel Albatros ***

nábř. L. Svobody 1, 110 00 Nové Město
Botel Albatros var det første af de tre bådhoteller i Prag. Det åbnede i 1969, og tilbyder den dag i dag en enestående, romantisk indkvartering, designet til at fremkalde en atmosfære, som gæsterne måtte opleve på et skib. Men du skal ikke være ba...

Hotel Zlata Vaha ***

Senovážné nám. 981/21, 110 00 Nové Město
Hotel Zlata Vaha ligger i en historisk bygning i det centrale Prag. Alle værelser har tv, wifi og eget badeværelse med brusebad. Morgenmad er i forme af kold og varm buffet.

Mama Shelter Praha ****

Veletržní 1502/20, 170 00 Praha 7-Holešovice
Mama Shelter Praha ligger tæt på hovedattraktionerne, en stor park samt messecentret Prague Holesovice. Komfortabelte værelser med gratis wi-fi, gratis film on demand og et eget badeværelse med gratis toiletartikler. Hotellet har 2 store res...
Byerne

Om byerne

Prag

Danskernes foretrukne storby Prag er og bliver en fantastisk oplevelse og det er ikke tilfældigt at de fleste vender tilbage igen.

Prag kan man både opleve historiens vingesus og befinde sig i en storby der er i hastig udvikling. Det første man møder når man kommer til Prag er Prags fantastiske borgområde, som kronprinsesse Mary besøgte i september 2006.

I midten tordner St. Vitus katedralen sig majestætisk ud over byen. Der er en grund til at Prag er en af de mest besøgte storbyer i Europa.

Prag er Europas store kulturby, her findes masser af kunst, opera, teater, dansesteder med levende musik og hyggelige værtshuse med den berømte tjekkiske øl.

Prag er også en af de billigste hovedstæder i Europa og servicen og venligheden overfor turister er i top. Gå en slentretur rundt i Prag og se rådhusets verdensberømte astronomiske ur, den gamle rådhusplads ”Staromestska Namesti”, og slottet. Og nar mørket sænker sig over Prag hvad så med at gå over den verdensberømte Karlsbro eller hvad med en hyggelig sejltur pa Moldau med en dejlig middag undervejs?

Køreplan

Køreplan

Guidede ture

Guidede ture

Aftengåtur med Gourmetmiddag

Aftengåtur med Gourmetmiddag med dansktalende guide Torsdag og søndag 17.00 – 19.00

Vi tager jer på en lille 2-timers tur rundt i Prags Gamle Bydel. Her vil I se alle de vigtige seværdigheder såsom Krudttårnet og Folkets Hus, videre til Den Gamle Rådhusplads med Tyn-kirken, Jan Hus-monumentet og Rådhusuret. For dernæst at gå til Det Jødiske Kvarter og Karlsbroen. Herefter går vi ad den gamle kongevej tilbage til Rådhuspladsen og mod Vaclav-pladsen. Restauranten ligger mellem Vaclav-pladsen og Krudttårnet.

Gourmetmiddagen, I skal nyde, er en stor buffet med en masse forskellige retter. Der vil være flere supper og andre forretter. Hovedretten består af både oksekød, kylling, svinekød og fisk samt diverse salater og kartofler. Pris pr. person 250 Kr.

Bådtur med buffet

Bådtur med buffet og dansktalende guide, mandag, Onsdag og lørdag fra 17.30 – 20.00
Bådturen har i mange år været vores mest populære tur og vi oplever mange af Prags seværdigheder set fra vandsiden, mens vi nyder en god middag. Vi starter med en lille velkomstdram. Derefter byder vi på et stort ta´selv bord med adskillige kolde og varme retter samt salat og brød. Til dessert byder vi på ost, frugt og kage. 1 øl, vin eller vand er inkluderet i prisen, øvrige drikkevarer købes ombord. Under den ca. to timer lange sejltur fortæller vores guide om de flotte bygninger, vi sejler forbi og holder desuden et lille populært foredrag om de sociale forhold i Tjekkiet; Hvor meget tjener tjekkerne? Hvor godt er uddannelsessystemet? Hvordan tager de sig af de ældre og meget mere. Det er også muligt at gå ud på dækket, hvorfra man kan nyde storbyens lyde og atmosfære. Efter bådturen går vores guide den korte tur gennem små kringlende gader og turen stopper i den gamle bydel. For dem som er med på at fortsætte aften i hyggeligt selskab, anbefaler guiden nogle gode steder. Pris pr. person 375 Kr.

Borg- og klostertur med dansktalende guide

Borg- og klostertur med dansktalende guide, Torsdag fra 10.00 – 13.30
På denne tur skal vi ikke kun udforske borgområdet, men også det nærliggende kloster. Vi vil sammen finde steder, som kan være svært at finde på egen hånd. Vi tager sporvognen op til borgen, hvor vi passerer Lvi Dvur, som tilbage i middelalderen var en Zoo. Vi går ind på borgområdet, hvor alles øjne ret hurtig vil være rettet mod den flotte Skt. Vitus Katedral. Fra katedralen fortsætter vi til den gamle Skt. Georg Basilik og forbi Det Kongelige Palads. Gennem den flotte borghave når vi det smukke Hradcany Torv med udsigt over Prags røde tage, tårne og paladser. På anden side af torvet går vi forbi en næsten ukendt Jan Nepomunk kirke og videre på opdagelse i de gamle, romantiske, skjulte gader, som tjekkerne kalder „Ny verden“ og disse bliver betragtet som kunsteneres kvarter. Derefter går vi forbi Loreta kirken og klostret, med den berømte sølvskat og klokkespil på tårnet, til den sidste seværdighed – Strahov klosteret. Her vil vi slutte af med at tilfredsstille en anden af vores sanser, nemlig smagssansen – vi vil i området finde et sted for at nyde en øl (er inkluderet i prisen). Medbring selv 2 sporvognsbilletter á 24 CZK. Pris pr. person 165 Kr.

Bryggeritur

Bryggeritur med dansktalende guide, tirsdag og fredag fra 16.00 – 20.30
Ølturen starter på en restaurant, hvor guiden holder et foredrag om det fremragende tjekkiske øl. Du vil høre om de tjekkiske øltraditioner, hvorfor tjekkerne er det mest øldrikkende folk i verden og om byerne Plzen og Budejovice, hvor der brygges noget af det bedste øl i verden. Under foredraget smager vi på en tjekkisk mørk eller lys Budwieser. Derefter går vi til restauranten Potrefena Husa som er et sted, hvor de kun sælger øl brygget på det lokale Staropramen bryggeri. Her kan du smage 1 special øl (Granat som er en halv mørk/ rød øl). Under smagningen vil guiden forklare hvordan øllet bliver brygget og fortælle dig om bryggeriets historie. Derefter tager vi sporvognen – til en typisk tjekkisk pub, hvor du kan smage en god mørk special øl og efter manges mening Tjekkiets bedste øl. Aftenen afsluttes på en restaurant med eget mikrobryggeri. I løbet af aften vil guiden vise jer rundt på bryggeriet og fortælle jer om hvordan øllet bliver brygget her på stedet, bl.a. ses de åbne gæringskar med det boblende skum. På restauranten serveres en typisk tjekkisk platte med forskellig slags kød, dertil serveres kartofler og salat, under middagen er der inkluderet fri indtagelse af det friskbrygget mørke eller lyse øl. Foretrækker man på denne tur vin eller vand, er dette også muligt. Pris pr. person 450 Kr.

Byrundtur med Prags borg

Byrundtur med Prags borg, dansktaldende guide, Mandag, Onsdag og Fredag fra 09.00 – 14.00
På denne byrundtur skal vi ikke kun beskæftige os med at se på alle de smukke gamle bygninger og statuer, men vi skal også høre om tiden fra middelalderen, fløjlsrevolutionen og frem til nu. Guiden vil fortælle om den tjekkiske historie på godt og ondt. Vi går forbi Folkets Hus og Krudttårnet, igennem den gamle bydel og ned til Karlsbroen. Undervejs passerer vi Centraleuropas ældste universitet,Stænderteateret, Tynkirken, Rådhustårnet med Det Astronomiske Ur og Den Jødiske Bydel med synagoger og den Jødiske kirkegård. Ved det Nye Rådhus går turen forbi et stort bygningskompleks bl.a. med et gammelt observatioriet – Klementinum. Turen afsluttes ved Karlsbroen. Dem som vælger at fortsætte på den lange byrundtur går vi videre op til Borgen. Ved borgområdet holder vi pause på en café, hvor man kan købe en forfriskning, inden turen fortsætter igennem Prags borg. Her vil vi blandt andet besøge Sankt Vituskatedralen. På byrundturen fortælles mange historiske facts og legender. Turen giver et godt overblik over Prag, hvilket gør det nemmere at finde rundt i byen på egen hånd resten af ferien. Turen foregår til fods. Dem som vælger at fortsætte på den lange byrundtur går vi videre op til Borgen. Ved borgområdet holder vi pause på en café, hvor man kan købe en forfriskning, inden turen fortsætter igennem Prags borg. Her vil vi blandt andet besøge Sankt Vituskatedralen. På byrundturen fortælles mange historiske facts og legender. Turen giver et godt overblik over Prag, hvilket gør det nemmere at finde rundt i byen på egen hånd resten af ferien. Turen foregår til fods. Pris pr. person 150 Kr.

Byrundtur og bådtur

Byrundtur og Bådtur med frokost, dansktalende guide, Søndag fra 10.30 – 14.00
Vi starter med en lille byrundtur, hvor vi bl.a. skal høre om Tjekkiskovakiets kamp for at blive en selvstændig stat tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede. Folkets Hus, hvor den første præsident Tomas G Masaryk blev udråbt, og det flotte krudttårn ved siden af. Ad kongevejen går vi videre ned til Den Gamle Rådhusplads, hvor vi selvfølgelig skal se Rådhusuret og høre dennes historie. På pladsen ligger også Tyn Kirken hvor Tycho Braha ligger begravet. Efter vi har hørt om Jan Hus, som var fortløberen for Martin Luther, går vi via Parizska ned til floden. Parizska er en af de dyreste gader i Prag og her ligger mange af de kende mærke butikker. På vej til floden vil guiden fortæle lidt om det Det Jødiske Kvarter og hvis der er tid, vil vi gå en lille tur ind forbi. Senest kl 12.00 er vi ved båden og vores sejltur starter. Vi får en velkomstdram – den tjekkiske ”nationaldrik” Becherovka, som vi nyder ved udsejlingen. Undervejs på vores tur vil der være et ta’selv bord med kolde og varme retter samt dessert bord med ost, frugt og kage. Incl i prisen er der ydeligere 1 øl/vand/vin. Guiden vil fortælle om nogle af de historiske bygninger vi sejler forbi og desuden holde vores populære foredrag om de sociale forhold i Tjekkiet. Pris pr. person 375 Kr.

Byrundtur på cykel

Byrundtur på cykel med engelsktalende guide Tirsdag, Torsdag og Lørdag 10.00 – 12.00
Vi tilbyder en tur rundt i Prag på cykel.

Denne afslappende tur dækker den pragtfulde gamle bydel, men på begge sider af floden Moldau, og vi vil komme til at se alle de kendte seværdigheder.

Vores guider vil bl.a. vise jer Den Gamle Rådhusplads, Det Jødiske Kvarter. Vi kører over floden og cykler videre i Mala Strana (Lillesiden) mod Kampa Park for igen at krydse floden til Nationalteateret og via Narodni-gaden til Vaclav-pladsen. Pris pr. person 150 Kr.

Tillæg for elektrisk cykel: 75 kr.

Detenice middelalderdag

Detenice middelalder- og slot, Tirsdage, torsdage og søndage 09.00-17.00

Knap en times kørsel fra Prag finder man Detenice slottet. Her er der middelalderstemning og ridderturneringer. Detenice er berømt for sit antikke slot og lokale bryggeri, hvor man kan få smagsprøver på deres egen lokale og gode mørke øl. Byen oser af stemning og man får en autentisk middelalderstemning, med masser af spæding for børnene.

Pris pr. person 300 kr. inkl. bus, dansktalende guide, entre til museum- og bryggeri

Familietog til Okor borg

Familietog til Okor borg, Lørdage og søndage fra 09.00-18.30

Hver weekend afgår der familietog fra Prag op til Slany. Undervejs stopper toget flere steder og fra et af de mange stop, er der en 5 km vandrerute op til Okor borg ruinen. I toget er der legetøj, børneområde og man kan se ud af frontruden hos togføreren, så man får en autentisk togoplevelse og kan se alt hvad føreren foretager sig, for at styre toget. Vandreturen går gennem et smukt kuperret skovområde, så sørg for at have gode sko på. Der vil undervejs blive holdt frokost og der vil også være tid til lidt byvandring.

Pris pr. person 300 kr. inkl. togrejse, dansktalende guide

Folkloreaften

Folkloreaften, uden guide, alle dage fra 19.00 – 22.00
Vi kører med sporvogn langs floden ud til Folklore Garden, hvor vi skal starte med en aperitif – en medovina, som er brygget på honning. Derefter bydes på en traditionel tre-retters menu med øl, vin og soft drinks. Mad og drikkevarer ad libitum. Folkloreshowet består af spændende musik, sang og dans, udført af aktører, iklædt smukke folkedragter. De vil fremføre traditionel böhmisk, mährisk og slovakisk musik og folkedans, bla. ser vi den typiske cimbal, som er et strengeinstrument, der bruges i sigøjnermusik. Det er en god ide at tage danseskoene på, da man vil få mulighed for at deltage i dansen. Efter en fornøjelig aften tager vi sporvognen tilbage til centrum. Tag evt. en varm trøje med, da showet oftest afvikles udendørs på en overdækket terrasse. Medbring selv to sporvognsbilletter af 26 Czk. Pris pr. person 350 Kr.

Karlstejn / Nizbor

Karlstejn & Nizbor, dansktalende guide, tirsdag og fredag fra 09.00 – 16.30
Første stop på denne tur er glasværket i Nizbor, ca. 40 km sydvest for Prag. Vores guide viser rundt i den traditionsrige produktion. Man besøger bl.a. pusteriet og følger, hvordan de dygtige pustere forvandler flydende glasmasse til skåle, pokaler og meget andet. Næste stop er slibningshallen, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på sliberne og se, hvor dygtige arbejderne er til deres håndværk. Efter rundvisningen er der tid til at handle i fabrikkens udsalg til billige priser. Entreen er inkluderet i prisen. Derefter går turen til Karlstejn, som er en lille, hyggelig by med mange gode og traditionelle restauranter. Der er adskillige souvenir butikker, hvor priserne på bl.a. tørklæder og krystal er meget lavere end i Prag. Karlstejn opstod i 1300-tallet omkring borgen, som Karl d.IV lod opføre til at opbevare sine kostbare kronjuveler. På borgen kan man købe en rundvisning, som varer ca. 50 minutter, dog kun med lokale engelsk- eller tysktalende guider. Hvis man ikke har lyst til en rundvisning på borgen, vil vi alligevel anbefale en spadseretur derop for at nyde udsigten og den smukke natur. Det er også muligt at køre derop med taxa eller i hestevogn. Afrejse: 8:45 Turistkontor Nordica; 9:00 Café Tramvaj Turen kører i perioden: 22/3-20/10. Pris pr. person 320 Kr.

Konopiste og Kozel bryggerierne

Konopiste og Kozel bryggerierne, Torsdag 09.00 – 15.00
På denne 6 timers tur ud af Prag vil vi få oplevelse til alle sanserne.

Turen starter med en lille times kørsel mod sydøst, hvor vi kommer til Konopiste, som er et gammelt jagtslot. Vores bus må ikke køre helt op til slottet, men inkluderet i prisen er der billet til det lille tog, der kører derop.

På Konopiste vil der være rundvisning i de mange værelser, og vi ser den del af slottet, hvor der er udstillet jagttrofæer.

Turen tilbage til bussen vil være til fods gennem skoven.

Vi kører nu tilbage mod Prag, men gør stop i Velke Popovice, hvor Kozelbryggeriet ligger.

Kozel (den med geden) er en af de mest populære mørke øl hos danskerne.

Inden vi starter vores rundvisning, vil det være muligt at spise frokost på den lokale restaurant eller handle i butikken.

Frokosten er for egen regning.

Vi får en rundvisning på Kozelbryggeriet og undervejs vil der være en smagsprøve på en special øl, som ikke kan købes på nogen restauranter eller på flaske.

Turen vil være med dansktalende guide, som oversætter både på jagtslottet og bryggeriet. Pris pr. person 425 Kr.

Kort byrundtur

Kort byrundtur, dansktalende guide, mandag, onsdag og fredag fra 09.00 – 12.00
På denne byrundtur skal vi ikke kun beskæftige os med at se på alle de smukke gamle bygninger og statuer, men vi skal også høre om tiden fra middelalderen, fløjlsrevolutionen og frem til nu. Guiden vil fortælle om den tjekkiske historie på godt og ondt. Vi går forbi Folkets Hus og Krudttårnet, igennem den gamle bydel og ned til Karlsbroen. Undervejs passerer vi Centraleuropas ældste universitet,Stænderteateret, Tynkirken, Rådhustårnet med Det Astronomiske Ur og Den Jødiske Bydel med synagoger og den Jødiske kirkegård. Ved det Nye Rådhus går turen forbi et stort bygningskompleks bl.a. med et gammelt observatioriet – Klementinum. Turen afsluttes ved Karlsbroen. Pris pr. person 90 kr.

Markeder i Prag

Markeder i Prag med dansktalende guide, Søndag 09.00 – 15.00

Prag har flere markeder end Det Gule Marked, som de fleste danskere jo kender.

På denne tur vil vi med dansk talende guide besøge nogle flere ukendte og spændende steder.

Turen starter med at vi kører til Prags største loppemarked Kolbenova. Guiden ordner entre og giver gode råd og vejledning. Find alt muligt fra fine antiviteter til russisk sekt. Efter en time her kører vi videre til SAPA, Centraleuropas største marked, der rummer tusindvis af vietnamesiske handlende. Guiden hjælper dig til gode butikker, den bedste Pho-suppe og alle de andre, overraskende detaljer. Vi kører kun 10-20 minutter imellem markederne. Pris pr. person 175 Kr.

Middag og vandshow

Middag og vandshow, dansktalende guide, Tirsdag og Søndag fra 18.30 – 22.00
En fantastisk oplevelse, hvor lys, vand og musik danner rammen om en meget imponerende og kunstnerisk aften. Vi tager sporvognen til en hyggelig restaurant, hvor vi vil nyde en god 3-retters menu. Efter denne middag går vi sammen til parken, hvor vi skal overvære fontænen, som er Europas største. Det er en stor visuel oplevelse, hvor vandet springer til klassisk eller moderne musik, og arrangørene har arbejdet hårdt på at få alt til at passe sammen. Vi ser forestillingen kl 21.00, hvor mørket begynder at falde over Prag, og lysene bedst kan komme til sin ret. Forestillingen tager ca. en halv time og er absolut også velegnet for børn. Hjemturen er på egen hånd. Turen kører i perioden: 22/3-20/10 Medbring selv 2 sporvognsbilleter á 24 Kc Afrejse fra Café Tramvaj, Wenzelspladsen! Pris pr. person 275 Kr.

Mirakulum adventurepark

Mirakulum adventurepark, Mandage, onsdage og lørdage fra 09.00-17.00

Denne fantastiske adventurepark, er anlagt i Milovice på den gamle sovjet militærbase, som Sovjetunionen brugte som indgangsvinkel, til at invadere Tjekkoslovakiet i 1968 og har derfor stor historisk betydning i landet. Parken byder på masser af udfordringer for børn i alle aldre og voksne. Der er kæmpe hoppepuder, borge, klatrevægge, mini-zoo, mærke underjordiske tunneller og store rutchebaner. Den mest vilde ructhebane starter fra en af de mange legeborge og går direkte ned i en mørk tunnel. Sørg for ast køre før børnene eller være sikre på at de ikke er bange for mørket. Man kan også komme ud at køre i en af de gamle Sovjet kampvogne, ligesom at der er mange spisesteder i parken. I køres direkte ud til parken og hjem igen med dansktalende guide. En fantastisk familieudflugt for hele familien.

Pris pr. person 300 kr. inkl. cykel, bus, dansktalende guide

Øltur i Zizkov

Øltur i Zizkov med dansktalende guide, Tirsdag og fredag 16.00 – 21.00
Vi starter med at tage bussen fra Namesti Republiky til Zizkov, det tager ca. 10 min, hvor vi står af ved vores første pub. Her byder vi først på en 10 graders lys øl, som I kan nyde mens guiden holder et foredrag om de tjekkiske øltraditioner. Herefter vil I selv vælge en special øl ud fra deres menukort. Da stedet skifter ”øl-mærker” flere gange om ugen, kan vi ikke på forhånd sige hvilke øl, der er at vælge mellem. Men alle øllene er fra små, tjekkiske bryggerier.

Herefter går vi den korte vej ned til Det Udskudte Øje, som er en meget utraditionel tjekkisk pub, men med masser af atmosfære og et besøg værd. Her nyder vi endnu en øl, som vil være Kozel (en sort øl), Gambrinus eller Pilsner (husk at besøge deres toiletter, som er et helt kapitel for sig).

Så er tiden kommet til at besøge det lokale mikrobryggeri Victor, hvor vi vil smage en af deres øl.

Vi går nu til vores restaurant, hvor vi skal nyde en god suppe og en platte med forskellig slags kød. Hertil er der fri øl, indtil turen slutter. Hvis nogle ønsker vin på denne tur, er det også muligt. Pris pr. person 400 Kr.

Plzen bryggeri og by

Plzen Bryggeri og by, dansktalende guide, fredag fra 08.45 – 17.00
Ca. 1 times kørsel sydvest for Prag ligger byen Plzeň, som er Tjekkiets fjerde største by. I denne fantastiske by skal vi udforske flere forskellige steder, bl.a. det kendte bryggeri Urquell. Nævnte bryggeri er vores første stop på denne tur, og her vil vi få en rundvisning og selvfølgelig smage den fantastiske „helbredende“ øl. Vi kommer bl.a.til at se de store kar hvor gæret, humlen og vand bliver blandet og kogt op. Efter rundvisningen og smagningen af øllet, som mange nyder endnu mere efter have set og hørt om hvordan det bliver produceret, er tiden kommet til at nyde en frokost i restauranten samt nyde endnu en øl.
Så er tiden kommet til at se mere af byen, vi går bl.a. til Republikpladsen, som er byens centrale plads. Her ligger også katedralen Skt. Bartolomeus. Desuden vil der være tid til at gå rundt på egen hånd og vi anbefaler en tur til den lokale jødiske synagoge. Efter en dejlig dag i Plzeň går turen tilbage mod Prag, men vi tager dog endnu et stop undervejs, i Beroun, hvor vi også skal smage deres lokale øl. Bryggeriet ligger midt på en skrammelplads i et nedlagt sukkerraffinaderi. Pris pr. person 450 Kr.

Prags haver

Prags haver, dansktalende guide, torsdag fra 09.30 – 12.30
I Prag blev der for flere hundrede år siden anlagt vidunderlige haver af rige adelsslægter. De anlagde haverne i forbindelse med deres palæer og paladser. På denne tur skal vi se fem af haverne og afsløre steder, man ellers ville have svært ved at finde på egen hånd. Vi starter turen med at tage sporvogn op til Prags borg. Vi skal se Kongens Have og sommerslot, som på et tidspunkt også var arbejdsplads for den berømte danske astronom Tycho Brahe, Den syngende Fontæne og de tidligere kommunistiske præsidenters bolig. Gennem Tyretrappen kommer vi til terassehaverne, som ligger i forbindelse med borgen. Valdštejnská haven, der er Prags største, har fiskedam, uglevoliere, falske drypsten, levende påfugle m.m. Tilsidst går vi til Vrbovskahaven, der nok er byens flotteste barokhave, inddelt i flere niveau og pyntet med trapper, statuer og vægmalerier. På højste punkt kan man nyde en usædvanlig smukt udsigt ud over Prags spir. Guiden anbefaler gerne et sted at spise frokost og ligeledes fortælle, hvordan I kommer tilbage til centrum. Medbring selv 1 sporvognsbillet á 24 Kc Turen kører i perioden: 1/4-24/10. Pris pr. person 200 Kr.

Priser

Priser

Priser pr. person

Hotel / nat2 nat3 nat4 natEkstra nat
Botel Albatros ***141516251835+210
Zlata Vaha ***141516251835+210
Mama Shelter ****149017902090+300
Barn 0-5 år790890990+100
Barn 6-14 år99011901390+200

Alle priser er fra priser og inkluderer:

  • Togrejse Danmark – Prag retur
  • Pladsbilletter på ICE tog
  • Valgte antal overnatninger på valgt hotel
  • Morgenmad
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • alle skatter- og afgifter
  • Mulighed for tilkøb af guidede ture med dansktalende guider

Evt. Tillæg

  • Rejseforsikring
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6%

Udfyld kontaktformularen eller kontakt os på chatten for at modtage tilbud.

 

Antal personer: 1+ personer
Type: Togferie, Storbyferie Tog, Sommerferie
Årstid: Hele året
Rejsemål: Tjekkiet
Bestil denne ferie
Bedømmelser og anmeldelser

Vær den første til at anmelde rejsen

Øv, vi har desværre ikke modtaget anmeldelser, af denne rejse endnu.
Klik på »Skriv en anmeldelse«, for at skrive din egen.

Skriv din anmeldelse

Antal stjerner*