Hjem » Rejser » Togrejse til Milano
Tilbage
Denne rejse har ingen anmeldelser

Togrejse til Milano

Få et rejsetilbud uforpligtende
Om rejsen

Om rejsen

TOGREJSE TIL MILANO

Når komfort og klima er første prioritet, starter oplevelsen allerede når du går ombord på toget med kurs mod Milano. En togrejse til Milano er den perfekte storbyferie eller startpunkt til en rundrejse videre i Italien.

Milano er Italiens finans- og modecentrum. Denne storby i det nordlige Italien er hjemsted for mange af de italienske modefirmaer og kendte designere. Dyre butikker og lange shoppinggade går hånd i hånd med historiske seværdigheder i særklasse, som skaber rammerne om den perfekte storbyferie.

”DEN GYLDNE (MODE)FIRKANT”

Det mest eksklusive shopping område i  Milano er den såkaldte ”Quadrilatero d’Oro – Den gyldne firkant, hvor man finder de største italienske modehuses showroom og butikker, som blandt andet Prada, Dolce & Gabbana, Valentino, Armani og Versace. Der er shoppingmuligheder overalt i Milano, og der er rig mulighed for at bruge mange timer, endda dage på at udforske alt hvad Milano har at byde på indenfor mode og design. Udforsk en af verdens længste shoppinggader, Corso Buenos Aires, eller oplev den berømte butiksarkade fra 1865 Galleria Vittorio Emanuele II. Denne overdækkede arkade, er et besøg værd både om sommeren og vinteren, hvor hele Milano mødes for at shoppe og blive set.

MILANOS HISTORISKE CENTRUM

Alle de vigtigste seværdigheder i Milano ligger indenfor gåafstand. Start med Duomo di Milano på Piazza del Duomo. Milanos katedral bygge process spænder sig over hele seks århundreder. Processen som startede i 1386 blev nemlig først fuldendt i 1805. Gå på opdagelse både i og omkring denne pragtfulde gotiske bygning, da man rundt om bygningen kan opleve de fantastiske marmor udsmykninger, med hele 2245 statuer, og oplev derefter de strålende farver som de tre kæmpe vinduer sender igennem kirken på en solrig dag.

FOR DE KUNST- OG KULTUR ELSKENDE

Det berømte operahus, La Scala finder man i Milanos historiske centrum, og mange turister tager blandt andet kun til Milano for at opleve en opera i denne flotte bygning fra 1778. Billetterne er eftertragtede, og skal derfor oftest bookes flere måneder i forvejen, derudover kommer deres strenge dresscode. Så et smut i La Scala skal planlægges på forhånd.

Et must for de kunstelskende, er at opleve en af verdens mest berømte malerier Den sidste nadver af selveste Leonardo Da Vinci, som befinder sig i 1400-tals kirken Santa Maria delle Grazie. Her er det også anbefalelsesværdigt at booke billetter i forvejen, da køen for at se dette mesterværk som regel er utrolig lang.  Andre must-see i Milano er fæstningsværket Castello Sforzesco med sin fascinerende historie eller Pinacoteca di Brera kunstmuseum, der er spækket med renæssancekunst, og grundlagt af Napoleon i 1809.

PERFEKT STARTPUNKT

Milano, er som skabt til en storbyferie eller til et par dages ophold på sin togrejse videre i Italien. Prøv en af vores rundrejser Italien Tour 8 eller kombiner Milano med Schweiz, der tager dig på en uforglemmelig togrejse i Alpelandet. En togrejse til Milano er også det ideelle startpunkt hvis man vil opleve de tre berømte søer i Nord Italien, Lago Maggiore, Garda- og Comosøen. Kontakt os i dag for at høre mere om din næste togferie til Milano, og følg os på Instagram @togrejsereuropa for mere inspiration til din næste togrejse.

 

Kontakt os for mere information, om hvordan vi kan sammensætte din perfekte togferie til Milano.

Antal personer: 1+ personer
Type: Togferie, Storbyferie Tog
Årstid: Hele året
Rejsemål: Italien
Bestil denne ferie
Bedømmelser og anmeldelser

Vær den første til at anmelde rejsen

Øv, vi har desværre ikke modtaget anmeldelser, af denne rejse endnu.
Klik på »Skriv en anmeldelse«, for at skrive din egen.

Skriv din anmeldelse

Antal stjerner*